Kildegaardens købmand
Åben alle dage
9:00 - 19:00
Renovation
Alle havers daglige affald skal håndteres ved de to affaldsstationer. Man skal sortere i pap, papir, plast, metal, glas, madaffald og restaffald. Miljøaffald afleveres i miljøskab ved grøntgården.
Aflevering af grønt 2024
Kl. 09:00 - 11:00 på materielpladsen.
31/3, 14/4, 28/4
12/5, 26/5
09/6, 23/6
07/7, 21/7
04/8, 18/8
01/9, 15/9, 29/9
13/10, 27/10
Kalender
<< Marts 2024 >>
Ma Ti On To Fr
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31

Ingen begivenheder

Regnvejr og oversvømmelse

”OPDATERING”

Bestyrelsen har fra medlemmer modtaget henvendelser om vand i haverne.

Vandet er en konsekvens af de store regnmængder der er faldet i hele landet – også i Skovlunde.

I perioden juli – december 2023 har det i Ballerup regnet ca. dobbelt så meget som sidste år.

Alt dette vand skal væk fra jorden, men når jorden er mættet med vand, kan den ikke optage mere, derfor ligger det i overfladen.

Bestyrelsen er opmærksom på problemet men kan ikke gøre meget.

Vi har sat en undersøgelse i gang om der er gennemløb i drænene.

Opdatering fredag 05.01.2024:

Foreningens dræn er undersøgt. Der er gennemløb i alle dræn. Et dræn ses dog at have nogle lokale udfordringer. Dette undersøges nærmere, og vil snarest blive udbedret.

Vand i haverne efter den ekstreme regn vi har haft, kan bestyrelsen ikke gøre meget ved. Det enkelte havemedlem er selv ansvarlig for at bortlede vand.

Det er konstateret at medlemmer har bortledt vand fra deres have til fællesarealer (parkeringsområde eller vej). Dette er ikke tilladt.

Det skal pointeres at bortledning af vand fra haverne KUN må ske til Harrestrupvej eller til åen.

På Harrestrupvej findes flere nedløbsriste, de er placeret med ca. 50-70 m mellem hver, så de er til at lokalisere. P.gr. af regnmængderne kan disse nedløbsriste allerede være fyldte.

Bestyrelsen vil indkøbe nogle kraftige pumper og slanger som havemedlemmerne kan låne.

Vi melder ud når vi har fået pumper og slanger.

Resumé fra bestyrelsesmøde

Læs resumé fra Bestyrelsesmøde den 14 december 2023 - HER
Glostrup Kommunes afgørelse vedr. buslinje 142
Bestyrelsen har modtaget Glostrup Kommunes afgørelse.
 
Glostrup Kommune har den 30. november politisk behandlet sagen "Nyt Ringnet" . Glostrup Kommune har vedtaget forslaget med følgende indstilling:
 
At det foreslåede Nye Busnetværk vedtages uden ændringer, under forudsætning af at de øvrige kommuners beslutninger ikke påvirker Glostrup økonomisk eller trafikalt.
 
Dvs Glostrup Kommunes beslutning er nedlæggelse af bus 142's kørsel ad Harrestrupvej. Fremover vil linjen køre ad Ejbyvej.
 
Der ses endnu ingen afgørelser fra Ballerup Kommune.
venligst Bestyrelsen
 



Resumé fra bestyrelsesmøder
Læs resumé fra bestyrelsesmøde den 17. oktober 2023 HER
samt den 16. november 2023 HER
 
OBS Generalforsamling Lørdag den 23. marts 2024
Affaldspladserne er pt stadig åbne
Den 13. oktober blev der orienteret om at der ikke hentes affald før efter jul, og at molokkerne vil blive låst.
Vestforbrænding og renovatør er ikke helt enige om der er lukket eller åbent for affald. Så lige nu er der stadig åbent for restaffald, plastaffald og madaffald. Der er også åbent for papir, glas og metal.
Bemærk at der kan blive låst med kort varsel, hvis afhentning pludselig stoppes.