Kildegaardens købmand
Åben alle dage
9:00 - 19:00
Renovation
Alle havers daglige affald skal håndteres ved de to affaldsstationer. Man skal sortere i pap, papir, plast, metal, glas, madaffald og restaffald. Miljøaffald afleveres i miljøskab ved grøntgården.
Aflevering af grønt 2024
Kl. 09:00 - 11:00 på materielpladsen.
31/3, 14/4, 28/4
12/5, 26/5
09/6, 23/6
07/7, 21/7
04/8, 18/8
01/9, 15/9, 29/9
13/10, 27/10
Kalender
<< Maj 2021 >>
Ma Ti On To Fr
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31            

Ingen begivenheder

Vurdering

Vurdering af kolonihave

Hvornår skal der vurderes

Der skal altid foretages en vurdering ved salg/overdragelse af et kolonihavehus, medmindre der er tale om et helt nyetableret havelod uden bebyggelse og installationer.

 

Det er ikke et krav fra foreningen, at der skal vurderes ved dødsfald af ét blandt flere registrerede medlemmer på samme havelod, såfremt alene efterlevende medlem(mer) beholder haven.

Skifteretsattest skal forevises.

 

For at et havemedlem kan få en vurderingsrapport, skal der ske følgende:

 

1. Bestilling

2. Byggesagsbehandling (at bebyggelse mm. overholder foreningens regler)

3. Vurdering af hus og havens anlæg

4. Vurderingsrapport fremsendes til havemedlem

 

 

  1. Bestilling

 

Hvis man som havemedlem ønsker en vurderingsrapport, kan man skrive til ”bvs@ahkildegaarden.dk” eller henvende sig på kontoret i kontortiden.

 

Der skal altid opgives:

 

  1. Havenummer

  2. Haveadresse

  3. Navn

  4. Telefonnummer

  5. Mailadresse for havemedlem

 

Vurderingsarbejdet starter først, når der:

  • er indbetalt gældende vurderingsgebyr til foreningens konto 8401 1153289 i Merkur Bank mærket "Vurd Have <nr>" (Eks. ”Vurd Have 507”).

Hvis der skrives noget andet, vil behandlingen blive forsinket !
Vurderingsgebyret kan ses i § 29 i foreningens vedtægter

 

  • er indsendt følgende dokumenter:

    1. Ejererklæring om overholdelse af regler for byggeri og havens anlæg

    2. Opdateret tegning/skitse over bebyggelsen med angivelse af mål *)

    3. Ejererklæring til brug for vurdering af kolonihavehus (Autoriseret arbejde)

    4. Oplysningsskema til vurdering

    5. Løsøreliste

 

Disse dokumenter fremsendes af foreningen ved bestillingen til efterfølgende udfyldelse og returnering til ”bvs@ahkildegaarden.dk” af havemedlem.

*) Der fremsendes kun tegning, hvis foreningen er i besiddelse af en elektronisk version.

 

Først når de fremsendte dokumenter (inkl. løsøreliste) er returneret i underskrevet stand af havemedlem, igangsættes den egentlige behandling.

 

Såfremt medlem ikke har email, skal der afleveres to adresserede og frankerede A4-konvolut til fremsendelse af skemaer og vurderingsrapporten.

 

 

  1. Byggesagsbehandling

 

Havemedlem skal være opmærksom på, at foreningens lokalplan/deklaration samt vedtægter skal være overholdt hvad angår bebyggelsen og havens anlæg.

 

Byggeudvalget vil gennemgå tegninger og fysisk tjekke have, bygninger og mål.

Havemedlem behøver normalt ikke at være til stede.


Finder byggeudvalget, at der er overtrædelse af gældende regler, vil havemedlem få besked om hvad der skal lovliggøres, før der kan ske en videre behandling.

 

Eneste undtagelser fra krav om lovliggørelse er vurderinger i forbindelse med skifteretssager ved dødsfald.

 

Havemedlem skal meddele til foreningen via mail til ”bvs@ahkildegaarden.dk”, når der er lovliggjort.

 

Når bebyggelsen overholder gældende regler, videregives sagen til vurderingsudvalget.

 

  1. Vurdering af bebyggelse og havens anlæg

 

Ved vurdering/overdragelse/salg, skal eventuelle krav til lovliggørelse være udført, før vurdering kan foretages. Eneste undtagelser fra krav om lovliggørelse er vurderinger i forbindelse med skifteretssager ved dødsfald.

 

Vurderingsudvalget vil tage kontakt til havemedlem og aftale tid for besigtigelse.

 

Havemedlem eller dennes repræsentant SKAL være til stede under besigtigelsen og der skal være adgang til bebyggelsen og haven, for at vurdering kan foretages.

 

Er ingen mødt op til aftalt tid, opkræves haveejer gebyr jf §29 i foreningens love.

 

Dokumentation mv., som havemedlem skal fremvise/aflevere til vurderingsholdet senest ved besigtigelsen:

 

Kopi af fakturaer og regninger for:

  • Byggeri, vedligehold, kloakering i haven og lignende
    Afleveres der mere end 1 bilag, SKAL haveejer forinden

    • Sortere bilag samt udarbejde liste over bilag med angivelse af:

      • Bygningsdel/rum

      • Årstal

      • Beløb

      • Beskrivende tekst for hvad udgiften drejer sig om

 

    • Aflevere bilagsliste og kopi af bilag

 

Er bilag ikke leveret efter ovennævnte, er vurderingsholdet berettiget til at se bort fra bilagene ved vurderingen.

 

Såfremt havemedlem efter vurderingsbesøget kommer med yderligere dokumentation, der ønskes tillagt vurderingen, skal der indbetales kr. 500 i gebyr for det yderligere arbejde, dette medfører.

 

Attester:

  • Evt. Skorstensattest (hvis der er skorsten)

 

AH Kildegaarden er medlem af Kolonihaveforbundet og vurderinger foretages i henhold til Kolonihaveforbundets regler for vurdering som kan findes på kolonihaveforbundets hjemmeside

www.kolonihaveforbundet.dk”.

 

 

  1. Vurderingsrapport fremsendes til havemedlem

 

Når vurderingen er behandlet og registreret, fremsendes vurderingsrapporten til havemedlem pr. mail eller pr brev.

 

Havemedlem har mulighed for at anke vurderingen i op til 14 dage efter modtagelsen via kredsens ankeudvalg (Mod gebyr til kredsen).