Affaldsstationerne åbnes og kan benyttes fra den 4. maj.
Fredag den 28. april vil Vestforbrænding opstille nogle midlertidige beholdere til metal og glas, der hvor de endnu ikke er opsat.Vi vil også få leveret containere på hjul til pap, de bliver placeret de to steder med båse der er indhegnet i rio-net.
Samme dag vil bestyrelsen få leveret lidt over 500 grønne ”madaffaldsspande” samt sorteringsguide mv.
Bestyrelsen skal bruge et par dage til at fordele alle disse spande med materiale, og vil formentlig starte søndag ved 12-tiden og hvis vi ikke bliver færdig fortsættes mandag..
Vi vil forsøge at aflevere spandene så de ikke står ”frit fremme” og dermed kan indikere at der ikke fast er nogen i haven. Så man skal måske lige gå lidt rundt for at se om man har modtaget sin affaldsspand, hvis man ikke er hjemme når vi kommer forbi.
Det er aftalt med Vestforbrænding at sidste afhentning af affaldssække i haverne bliver den 3. maj, derefter åbnes der for affaldsstationerne og de vil første gang blive tømt i uge 19.



